DM 2021 blev som bekendt ikke til noget på Kvitåvatn, på grund af coronasituationen.
Til gængæld fik vi en fantastisk oplevelse med afholdelse af det uofficielle DM langrend i Elmelund skov på Fyn – for første gang på dansk jord siden 1987 og med rekordstor deltagelse!
Vi har i stævneledelsen fundet stor inspiration i de udfordringer corona gav os, som førte til afvikling af både virtuelle rulleskiløb og skiløb, og den fine vinter i danmark viste os hvor mange glade og aktive skiløbere og skiklubber, der findes i hele landet, når sneen er der.
Derfor lancerer vi et nyt DM langrends koncept for 2022, hvor vi kombinerer DM på Kvitåvatn med et DM på dansk jord.
DM på Kvitåvatn bliver afholdt i uge 5, og så planlægger vi afholdelsen af DM kort og DM normal stafet i Danmark i uge 2/3, eller på et andet tidspunkt, hvis natur sneen kommer senere. Hvis der ikke kommer natursne er vi igang med et ambitiøst projekt med kunstsne !
Vi har lavet, synes vi selv, nogle gode ændringer i programmet på Kvitåvatn, som sikrer mere fokus på både børne- og voksenkonkurrencerne, lidt mere tid til at hygge og nyde det skønne område, og et måske mindre udmarvende konkurrenceprogram.
Vi håber I vil tage godt imod det 🙂
Læs indbydelsen til DM langrend på kvitåvatn her:
Nærmere information om DM kort distance og DM stafet i Danmark kommer senere.