Program 2027

Downloadvenligt PDF format

Vi fortsætter samarbejdet med Mosetertoppen Skistadion ved Hafjell i Norge og opgraderer arrangementet til en hel uge med:

Langrendsfestival for alle niveauer og alle aldre

Målet er at afvikle de Danske Mesterskaber i langrend med høj sportslig standard og samtidig give mulighed for at dyrke skiglæden og fællesskabet med klubkammeraterne, dine venner eller din familie – hvad enten du er ny i sporten eller erfaren motionist, så er der konkurrencer og aktiviteter for dig.
 
 Det bliver: 

  • et DM for alle – helt fra de yngste, som leger på ski til de bedste eliteløbere fra Danmark og Grønland.
  • en festival på ski, hvor der er mulighed for at dygtiggøre sig teknisk og som motionist at udfordre sig selv eller måle sig med de bedste.
  • en uge med forskellige aktiviteter bl.a. laserskiskydning, skileg, kursus i skøjteteknik, nedkørselsteknik og meget mere.

 

I løbet af ugen vil der ud over DM-konkurrencerne være masser af fællesskab og sociale aktiviteter, undervisning og konkurrencer for børn, samt workshops for unge og voksne om eftermiddagene, samt foredrag, smørekursus, demoer mm.
 
Vi har valgt Mosetertoppen Skistadion igen, fordi det er snesikkert og indkvartering og løjper ligger side om side, så det er nemt for klubber, venner og familier at være sammen i sneen uanset, om der skal løbes stærkt i DM-konkurrencerne eller bare hygges i sporet.

Er du også til alpint skiløb, er der ski in/out til Hafjell Alpinanlæg

Indkvartering

Vi kan bo samlet lige i centrum af aktiviteterne med indkvartering i nye lækre lejligheder, som har betjent reception, café og restaurant, supermarked og skibutik – og ikke mindst en stor smørekælder og et stort lokale, hvor vi alle kan samles og danne en fælles ramme for alle deltagere.

Man kan dermed vælge selv at lave mad eller at spise nogle eller alle måltider i restauranten, hvor vi bl.a. får dem til at lave en aftenbuffet til rimelige priser. Der er lejligheder med 1, 2 eller 3 soveværelser, og prisen er fornuftig.

Med den nuværende kurs koster det mellem 480 og 560 dkk pr person pr nat, afhængigt af lejlighedstype og hvor mange man vælger at være i lejligheden. Booker du inden d 31. oktober får du desuden 10% rabat.

 Brug dette link og start med at indtaste bookingkode: DM2027  Hafjell Ski Resort

Stævnecenter

Mosetertoppen Skistadion

Hafjell, Øyer kommune, Norge

Organisation

Arrangør

Danmarks Skiforbund

Stævneledelse

Anders Dalgaard, Københavns Skiklub, +45 2333 8837

Stephan Ghisler-Solvang, Københavns Skiklub, +45 +45 61 22 93 92

Carsten Helmuth Petersen, Aalborg Skiklub, +45 4060 1039

Katrine Jørgensen, Københavns Skiklub, +45 2491 9336

Mikkel Skytte Heinola, IV Skiklub, +45 2119 2208

Henrik Steen Jensen, Hareskovens Skiklub og Kbh Skiklub, +45 5136 8233

Tidtagning

ITØ. Den lokale idrætsorganisation

Teknisk Delegeret

Ulrich Ghisler, ulrichghisler@mail.dk

Stævnemail

info@dmlangrend.dk

Tilmelding

Tilmeldingslink kommer efter sommerferien

Web

Facebook

    

DM 2027 dagsprogram

Det foreløbige program for DM og Langrendsfestival på Mostertoppen:

 

DM-konkurrencer

Læring og leg

Fredag-Lørdag

5.- 6.marts

Ankomst

 

Søndag 7. marts

 

Kort distance – Fristil

 

–              Intro til at bremse og plove

–              Lav din egen is-lygte (for de yngste og kreative sjæle)

–              Intro til hvor du kan bygge dit bidrag til årets snemand/figur (for alle)

–              Intro til konkurrence om årets foto fra DM langrendsfestival (kåres efter arrangementet er afsluttet)

–              Intro til filmprogram (for alle)

–              Intro til forslag til egne madpakketure i området på egen hånd

Mandag 8.marts

Sprint – Klassisk

 

–              Intro til at falde på den fede måde

–              Intro til at smøre langrendsski

–              Tur for natteravne med pandelygter (målrettet de unge og voksne)

Tirsdag 9.marts

 

Hviledag

–              Intro til diagonalgang og dobbeltstavtag (klassisk)

–              Byg en snehule (kantgrop) (for alle)

–              En god dag til en madpakketur på egen hånd

Onsdag 10.marts

Duathlon – Klassisk+ Fristil

–              Intro til skøjteteknik

–              Intro til at sporskift og svingteknik 

Torsdag 11.marts

Hviledag

–              Årets DM-snemand/figur kåres

–              Besøg voxfabrikken

–              En god dag til en madpakketur på egen hånd

Fredag 12.marts

Sprint stafet – Klassisk + Fristil

–              Intro til skøjteteknik

–              Intro til diagonalgang og dobbeltstavtag (klassisk)

Lørdag 13.marts

Lang distance – Klassisk

–              Nyd den sidste kop varme kakao med en vaffel til efter en tur i eller på sneen

Søndag 14.marts

Afrejse

–              Sig farvel til din snemand, giv de frivillige en highfive og sæt kryds i kalenderen til næste år

Stævneledelsen forbeholder sig ret til at foretage ændringer i programmet

Klasser

Fødeår afgør hvilken klasse man kan stille op i – ikke alder på stævnedagen!

 

 

Dame klasser

Herre klasser

Årgang

Børn

D1

H1

2021-

D7

H7

2019-2018

D9

H9

2017-2018

D11

H11

2015-2016

Ungdom

D13

H13

2013-2014

D15

H15

2011-2012

D17

H17

2009-2010

D19

H19

2007-2008

Voksen

D21

H21

1988-2006

D40

H40

1978-1987

D50

H50

1968-1977

D60

H60

1963-1967

D65

H65

1958-1962

D70

H70

1953-1957

D75

H75

1948-1952

D80+

H80+

-1947

Konkurrencerne

Konkurrencer med fællesstart

Hele aldersklassen starter samtidig – evt. samtidig med andre klasser der skal løbe samme distance. Stævneledelsen kan seede løbere og dermed bestemme hvem der skal stå forrest.

 

Duathlon og Lang distance afvikles som fællesstart.

 

Konkurrencer med enkeltstart

Løbere starter individuelt med 30 eller 60 sekunders mellemrum.

 

Kort distance afvikles som enkeltstart.

 

Sprintstafet, klassisk stil + fri stil

Køres med to personer på hvert hold. Hvis en herre og en dame kører på samme hold, stilles der op i herre-klassen. Løberne på holdet skiftes til at løbe en omgang indtil begge løbere har løbet det antal omgange som er beskrevet i klasseoversigten. Første udøver løber klassisk, anden udøver løber fri stil. Der kan ikke byttes mellem klassisk og fri stil under konkurrencen. Løbere fra to forskellige klubber kan stille op sammen i FM klasser, men løber uden for medaljerækken i DIF-mesterskabet.

 

Sprint, klassisk stil, prolog/semifinale/finale (unge og voksne):

Format: Alle løbere gennemfører en prolog, som afvikles med individuel start. Knock out-fasens format er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt og skal afklares med Teknisk Komité og tidtagningen.

 

Der ophænges på stadion løbende resultater for afviklet prolog og finaler, samt startlister for kommende finaler. Dette er en intens konkurrence og ledere og løbere skal selv orientere sig gennem opslag på stadion og ved at lytte til speakningen.

Løjper

 

Alle konkurrenceløjper udgår fra Skistadion, hvor målet også findes. Det er dermed let at være tilskuer, da flere af konkurrenceløjperne vil løbe lige igennem Mosetertoppen Resort, hvor vi er indkvarteret.

Kort og beskrivelse af de præcise konkurrenceløjper vil blive meldt ud senere.

 

Konkurrenceoversigt og distancer

Detaljer herunder distancer og medaljer til forbundsmestre (aldersklasser) samt til DIF Danmarksmesterskab, som er åben for alle fra og med D/H 17 annonceres efter sommerferien.

Reglement og doping

Alle konkurrencer afvikles efter gældende FIS-regler og et reglement fastsat af Danmarks Skiforbund. Brud herpå medfører diskvalifikation fra løbet.

Vi er alle entusiaster, men vis hensyn og respekt så alle får en god oplevelse. Det er et mesterskab, men der er løbere fra < 5 til > 80 år og ikke alle deltagere er ikke lige hurtige. Vis hensyn til andre – DET ER IKKE VM!

Doping er strengt forbudt og al dispensation, skal være dokumenteret via TUE. Ethvert brud på dette vil medføre diskvalifikation fra mesterskabet samt udelukkelse fra de resterende konkurrencer. Der kan komme uanmeldt besøg fra Anti Doping Danmark.

Deltagelse sker på eget ansvar og stævneledelsen kan ikke stilles til ansvar for skader på udstyr eller personer i forbindelse med arrangementet. Stævneledelsen opfordrer deltagere til selv at tegne de forsikringer de har behov for og klubberne til at gøre sig bekendt med Idrættens forsikringer.

Fluor produkter

Anvendelse af flourholdig skismøring er forbudt under DM, idet produkterne er svært helbredsskadende og dårlige for miljøet. Vi tester ikke og kan ikke håndhæve et forbud, men forlader os på alle deltageres omsorg for miljøet. Stævneledelsen henstiller til, at løberne ikke anvender gamle flourprodukter som pulver eller i flydende eller fast form. Læs fx på SWIX hjemmeside hvordan skiene renses for flour – bemærk i øvrigt, at dine børster skal udskiftes til helt nye. Læs mere om implementeringen af flourforbuddet på dette link.

 

Smørebod

Se lokal information ved ankomst. Vi har adgang til et stort smørerum med borde

 

Start


Vi tilstræber, at startlister til den kommende dag offentliggøres kl. 20.00 på hjemmesiden. Det er deltagerens ansvar at komme rettidigt til start. Kom i god tid, mindst 10 min. før din start.

 

Mål


Deltageren skal altid passere mål. Hvis man udgår SKAL man komme til tidtagningshuset på skistadion og meddele, at man er kommet tilbage, men udgået, så vi ikke begynder at lede unødigt efter deltagere.

Præmieuddeling

Præmieuddeling foregår typisk lige før eller lige efter aftensmaden indendørs i det store konferencelokale, hvor der også gives briefing om næste dags konkurrence. Det specifikke tidspunkt annonceres fra dag til dag.

Der opfordres til at alle deltagere møder op, så vinderne kan blive hædret. Der er medaljer til alle deltagere i børneklasserne!

Tidtagning

Varetages af foreningen Øyer-Tretten IF. Hvis der er spørgsmål til tidtagning, bedes I tage fat i løbsledelsen eller TD under eller efter konkurrencerne. Under konkurrencerne er de i nærheden af tidtagningshuset/målet på stadion.

Tilmelding og eftertilmelding

Detaljer kommer efter sommerferien – deltagergebyr vil være på niveau med foregående år.

Supplerende information

 Facebook: https://www.facebook.com/dmlangrend

Find kørelejlighed og makkere til indkvartering på Facebook: www.facebook.com/groups/515791125561533

Konkurrenceinformation

Information om næste dags konkurrence offentliggøres på hjemmesiden hver aften ca. klokken 20.